Seneste hitlister:
Top Of The World Ons. 21. januar 2026 - 00:05
CB VideoChart Ons. 21. januar 2026 - 00:04
CB Denmark-Danmark Tirs. 20. januar 2026 - 00:05
Top Of ChartBase Man. 19. januar 2026 - 00:05
Brugernes Top-50 Søn. 18. januar 2026 - 11:39
Hittips
Fedora Heap - The Omen

(Dance/Electronica/House)
Philip | Søndag den 16. september 2012 kl. 15:04
Der er næsten gået et år, siden danske Fedora heap sidst kom ud med en single. De havde et helt album på bedding men måtte udskyde det flere gange.
Men nu er det endelig snart på gaden, og singleforsmagen kom tidligere på ugen. Og i dag kom så videoen til deres nye single, "The Omen", som stilmæssigt lægger sig op ad "Roses Fade Away" fra sidste vinter.
Kan man lide synthpop, er dette næsten must have!
Sangen går ind på 46.-plads på Brugernes Top-50 og ligger i øvrigt #7 på min egen top-10 med stærkt stigende tendens.
Michael Mind Project Ft. Dante Thomas - Feeling So Blue
(Dance/Electronica/House)
Philip | Søndag den 16. september 2012 kl. 15:00
Nummeret her kunne have været tippet tidligere, da den har ligget på Larkys hitliste de seneste uger. Men bedre sent end aldrig.
Michael Mind har været en hyppig gæst på hitlisterne i de snart 5 år som ChartBase.dk har eksisteret. Han har laver coverversioner af numre som "Show Me Love", "Bakerstreet" og "Blinded By The Light".
Denne gang er det Eiffel 65´s monsterhit fra 1999, "Blue (Da Ba Dee)", han har kastet sig over.
Lige det at vælge det nummer opfatter jeg som fantasiløst, da mange andre har gjort det før ham, og sangen i forvejen er en klassiker, men når det så er sagt, så synes jeg at resultatet er ret vellykket.
Nicole Saba - Hafdal Ahlam
(Dance/Electronica/House)
Philip | Søndag den 16. september 2012 kl. 15:00
Det er faktisk ret meget vestligtklingende musik der slipper ud fra Libanon.
Nocole Saba var medlem af gruppen The 4 Cats i årene 1998-2001, hvorefter hun kastede sig over en karriere som soloartist og skuespiller. Hun debuterede på lærredet i 2003 og har siden også spillet en række biroller i egyptiske film.
I 2004 kom hendes første soloalbum, og siden er der jævnligt udkommet singler fra hende.
"Hafdal Ahlam" er nærmest som tilbagelænet trance, bare med arabisk tekst.
leontieen | Søn. 16. september 2012 kl. 15:28
Wow, perfect song. It deserves a decent place in Chartbase or other chart here.
The Hardkiss - Make-Up
(Dance/Electronica/House)
Philip | Søndag den 16. september 2012 kl. 15:00
Vi hopper en tur til Ukraine. The Hardkiss debuterede sidste år ved denne tid med "Babylon".
Ligesom i den er stilen her synthpop i den mere alternative ende. havde jeg ikke vidst bedre, havde jeg troet at det var amerikansk, men det viser bare at østeuropæerne er blevet ret alsidige med lyden.
Alvaro & Lil Jon Ft. Will.I.Am - With My Hands Up
(Dance/Electronica/House)
partyfever | Lørdag den 15. september 2012 kl. 21:19
Det her er simpelthen det svedigste dutch house track jeg længe har hørt.
Den fremadstormende Dj Alvaro har her fået Lil Jon og selveste Black Eyed Peas frontmanden Will.I.Am. med på denne "With My Hands Up".
Det er et nummer man bare ikke kan sidde stille til, beatet river en rundt og de fede vokaler som kører ind over er noget der med sikkerhed bliver stort!
Project 46 & DubVision Ft. Donna Lewis - You & I
(Dance/Electronica/House)
partyfever | Lørdag den 15. september 2012 kl. 19:27
Walisiske Donna Lewis slog igennem i 1996 med det man vel godt kan kalde for et one hit wonder, nemlig megahittet "I Love You Always and Forever".
39 årige Donna Lewis har siden den gang ikke for alvor hittet mainstream, men nu er hun så teamet op med Hollandske Project 46 og Dubvision på singlen "You & I" som er sat til release på Mandag.
Det er rent dyrket progressiv house, som vi så godt kender det fra Svenske SHM og Avicii, Donna Lewis leverer en super fed vokal og jeg tror sagtens at det her kan blive stort.
Lacuna - Celebrate The Summer
(Dance/Electronica/House)
partyfever | Lørdag den 15. september 2012 kl. 16:18
Det Tyske dance project Lacuna havde et stort sommer hit i 2006 med versionen af "Celebrate the summer" og nu forsøges der så at gøre kunsten efter igen, med en 2012 version.
Lidt sjovt at nummeret udgives her på kanten af efteråret, men et glædeligt gensyn med det fede dance hit, som nu er en omgang elektro dance.
Donald - Denial (Dance/Electronica/House)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:11
Margaux Avril - L´air De Rien (Pop)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:11
Shaka Ponk - Let´s Bang (Rock)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:11
Amanda Palmer & The Grand Theft Orchestra - The Killing Type (Alternative)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:11
Kerkko Koskinen Kollektiivi - Laura Palmer (Klassisk/Musical/Opera)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:11
Shoes For Julia - Bringing On The Heartache

(Rock)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:08
Shoes For Julia - aka Søren Sko og Julia Fabrin er klar med anden singleudspil.
"Bringing On The Heartache" er opfølger til hittet "Cross The Line" der netop har overstået 9 uger på ChartBase Top-100, hvor det blev til en ganske flot plads 22. som det bedste.
Nummeret skuffede (og overraskede) ved slet ikke at nå Danmark Hit 100 og derfor gør det nye udspil det næppe heller.
Det er nemlig i samme "boldgade" - helt naturligt, rent genre-mæssigt.
Det er RockPopSinger-Songwriter med et strejf af Country og det er ikke en genre (genre-mix) der smider de store singlehits af sig her i DK normalt.
Til gengæld er det godt som Airplay og album-salget skulle også gerne være noget mere positivt end singlesalget.
Men ellers er undertegnedes forhold til duoen lidt ambivalent.
Søren Sko har siden han gik solo været end af mine helt store danske favoritter og jeg synes han har underpræsteret fælt i forhold til den fantastiske musik han har udgivet. Men samtidigt har han også været en stærkt falmende stjerne i min bog, siden jeg så et TV-interview med ham hvor han lød som en....dyppekoger..!?!
Julia Fabrin på den anden side, har min fordomsfulde side haft et anstrengt forhold til, siden der gik rygter om at hun var blevet kærester med deres manager i X-Factor-trioen Fireflies og man siden så hende hist og her i de kulørte blade og på de røde løbere. Men på det seneste er hun godt igang med at overbevise mig om at hun er mere end bare en opportunistisk sangerinde. Men rent faktisk også har et stort sangskriver-talent og måske endda brænder mere for musikken end den gennemsnitlige danske Popstjerne.
Så hvorend meget det smerter mit gamle Søren Sko-hjerte, så kan det ikke lade være med at falde mig ind, at Julia Fabrin måske ville have haft langt større succes med dette materiale som solist....
Men, det er hun ikke og som tidligere nævnt så er "Bringing On The Heartache" meget lig med "Cross The Line" - hvilket var et forrygende nummer. Så skal vi ikke allesammen krydse fingre, snuppe et lyt og så ellers bare håbe at bare 1/10 af dem der køber Linda P, Nik & Ras og Jonathan Spang-numrene også er til rigtig musik og køber dette:-)
MathiasP | Søn. 16. september 2012 kl. 00:59
Positivt overrasket!
Bondax - Baby I Got That
(-)
Philip | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:08
Denne her er virkelig svær at genrebestemme. Disco, funk, soul, r&b og dance i én stor pærevælling.
Bondax er en duo fra Lancaster i England. De to medlemmer hedder George Townsend og Adam Kaye. Om førstnævnte er i familie med Pete Townsend fra The Who, aner jeg ikke.
Stilmæssigt synes jeg at det lyder lidt som den smule urban der udkom i 1990/1991 stykker.
Adam Beverly - I Feel

(Rock)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:07
Lidt over et år efter Adam Beverly's sidste solo-udspil "Right Now" fra albummet Burn, er den dansk baserede amerikanske sanger nu klar med nummeret "I Feel".
"Right Now" nåede en 38. plads på ChartBase Top-100 og var dermed hans tredje hit på listen - de to første som frontmand i det nu hedengangne The Beverly Band.
På den nye single "I Feel" bevæger Adam Beverly sig endnu et skridt nærmere Rock-musikken og dermed væk fra Country, Folk og Americana.
Alligevel kan man ikke lade være at associaterer med disse.
Nummeret minder mig en hel del om den sound som Deep Blue Something leverede på megahittet "Breakfast At Tiffany's" tilbage midt i 90'erne.
Det er også Rock, men med en klar inspiration hentet fra Folk og Indie.
"I Feel" har ikke samme hitpotentiale som dette hit, men genremæssigt ligger de tæt - og det er en utroligt fed sound!
Adam Beverly har desuden (nævner jeg igen-igen) en af de bedste vocaler her i Kongeriget og når man lægger disse ingredienser sammen, så ender vi op med nummer der nok skal gøre sig her på CB's lister og som du naturligvis skal snuppe et lyt til nu:-)
Negash Ali - Live Your Life

(Dance/Electronica/House)
vancairo | Lørdag den 15. september 2012 kl. 00:06
Først på sommeren skete det trist at danske Negash Ali, droppede Rappen til fordel for drømmen om et kommercielt gennembrud.
Ærgerligt med tanke på at han måske var det bedste den danske Rap-scene kunne byde på.
Til gengæld var nummeret "In This Club" et haremende fedt Dance-track som endte op med bla. at nå en 6. plads på vores CB Dancefloor DK.
Men - det store mainstream-gennembrud lader vente på sig.
"Live Your Life" hedder hans nye single og følger tæt i samme spor som førnævnte udspil - dog med et lille "hak" nedad på hitpotentiale-skalaen.
Men den form for musik han nu leverer, fortjener - uagtet hans SellOut - faktisk succes.
Sounden - DancePopRap - ligger lige op ad den som f.eks Flo-Rida leverer. Og et eller andet sted kan det undre lidt at de danske radiostationer, DJ's osv. ikke spiller en dansk kunstner, der leverer lige netop den sound og genre som de nærmest slavisk fylder æteren med hele tiden.
Negash Ali har internationalt potentiale uanset om det er Rap eller Flo-Rida-Rap. Så man kan håbe han snart springer os dumme danskere over og i stedet indtager udlandet. Potentialet er der!
Snup et lyt!
Green Day - Nuclear Family (Rock)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:36
Conor Maynard Ft. Ne-Yo - Turn Around (Pop)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:36
Noah - Over Byen (Pop)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:36
Bunny Lake - Into The Future (Alternative)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:35
Kelly Erez - Come To Me (Urban)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:35
Olaf Berger - Alles In Allem (Schlager/Dansktop/Volksmusik)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:35
Slash Ft. Myles Kennedy - Standing In The Sun (Rock)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:35
Jelena Karleusa Ft. Teca - Krimi Rad (Urban)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:35
Stuart Wilson - So In Love With You (Pop)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:34
Milana - Linnun Kokoinen (Pop)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:34
DJ Ötzi - Du Bist Es

(Schlager/Dansktop/Volksmusik)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:31
"Anton Aus Tirol", "Hey Baby (Uhh, Ahh)", "Live Is Life", "Burger Dance" og "Ein Stern (Der Deinen Namen Trägt)" - jo, østrigske DJ Ötzi har bestemt haft sin portion store hits siden gennembruddet i 1999 og det er endda kun de allerstørste.
Udenfor Tyskland, Østrig og Schweiz kan han måske nok betegnes som et OneHitWonder - hvis man altså ikke rigtigt ved bedre:-)
"Hey Baby (Uhh, Ahh)" var nemlig et pænt stort internationalt hit der bla. gik Nr 1. i UK og Frankrig og såmænd Nr 2. her i Danmark.
Men syd for grænsen er han megastjerne og det især i "Party-genren".
Dvs. Dance og Schlager, helst coverversioner men det vigtigste er at der kan skråles med over en stor fadøl:-)
Her er det den nye single "Du Bist Es" som er ugens HotShotDebut på plads 11. af vores CB SchlagerTopz.
Om det er en coverversion dennegang er jeg faktisk ikke klar over, men synges med - det kan der bestemt:-)
Snup et lyt!
Emma - Hook Back Up

(Pop)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:31
For lidt over tre år siden "besøgte" den danske sangerinde Emma ChartBase for første gang med nummeret "Os 2".
Det blev til en 22. plads på ChartBase Top-100 og den efterfølgende single "Slut Nu" floppede.
Men så dukkede hun op med "Crashing Down" i December sidste år og det endte op med en entry på hitlisterne igen. Denne gang dog kun med en 64. plads.
Emma er gudesmuk, men har haft (i mine øjne) problemer med både vocal, promotion, genre-forvirring og måske også navnet!?!
Sidstnævnte forstået på den måde at "Emma" ikke er et pokkers slagkraftigt kunstnernavn og alene her på CB heder 2-3 andre danske sangerinder Emma (plus et eller andet).
Promotionen halter stadigvæk (vi kan kun anmelde numre der er uploadet og kun svare tilbage på mails der eksisterer).
Genrerne stepper hun stadigvæk rundt i som en forvirret mand på euforisende stoffer der danser på glødende kul:-)
Denne gang er det Pop hun giver sig af med.
Til gengæld - og det er alt andet lige det vigtigste, så er hendes vocal nu virkeligt blevet bedre og kan klart matche kollegaerne i musikbranchen.
Det kan høres her på Emma's bedste udspil til dato - "Hook Back Up".
Det er et halvacoustisk afdæmpet Pop-nummer, med en flot production og hvor som sagt viser, at hun kan andet end at være smuk.
Et utroligt catchy nummer, som dog muligvis alligevel ikke har det store potentiale!?!
Lidt af nogle af grundene nævnt ovenover, men også pga af den sædvanlige playliste-problematik.
Og som prikken over I'et er "Hook Back Up" som glatpoleret, smukt og flot et nummer, at P3 ikke vil røre det før der kommer et Alternativt Dancehall-remix af det:-)
De kommercielle radiostationer vil have nemmere ved det, men så SKAL der laves musikvideo, for Emma's målgruppe skal have en at identificerer med musikken, inden det bliver efterspurgt.
Men snup et lyt - det er 90'ernes Boyband-Pop opgraderet til nutiden - skønt nummer!
Beklager igen hvis linket er slettet, da det er et uofficielt et af slagsen. Men det var eneste måde nummeret kunne blive HitTippet på, når man selv kun uploader en acoustisk teaser....:-)
Three Days Grace - Chalk Outline

(Rock)
vancairo | Fredag den 14. september 2012 kl. 05:30
Man skal nok lede længe efter et egentligt mainstream-hit fra det canadiske Rockband Three Days Grace.
Til gengæld sidder de hårdt på alverdens Rock-lister og det gør også at de i denne uge stryger direkte ind på plads 7. af vores egen CB RockChart med den spritnye single "Chalk Outline".
Det er ikke første gang de hitter på CB RockChart. De har haft fire entries i listens historie, hvoraf de to har nået en tredje plads.
"Chalk Outline" er ovre i den hårdere del af Rocken og kan måske (forsigtigt) sammen lignes med Marilyn Manson - uden alt ævlet.
Alligevel er det mere mainstream og typisk amerikansk - fra det canadiske band:-)
Snup et lyt!
Karina Nonbo - Take My Hand

(Pop)
Kent_Hartmann | Fredag den 14. september 2012 kl. 00:55
Dansktopsanger som viser sig fra en helt anden side.....Karina Nonbo er nu netop ude med et nyt udspil på engelsk. Det er denne gang blevet til en sød lille pop ballade som har tekst & musik af Kent Hartmann, Produceret af Morten Hartmann.
Lyt til den dejlige bløde stemme som har fundet sin plads i denne ballade, hvor Karina giver den alt hvad hjertet kan klarer.
Broken Twin - Out Of Air (Alternative)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:29
Peter Viskinde - Song Of Love (Rock)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:29
Jeronimo - One Kiss (Dance/Electronica/House)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:29
Legaci - Never Got Over You (Urban)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:28
Jasmyn - Agt Keer Opstaan (Pop)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:28
Tyga Ft. 2 Chainz - Do My Dance (Urban)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:28
AKB48 - Gingham Check (Asian/J-pop/K-pop)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:28
Maria Jose - Tu Ya Sabes A Mi (Pop)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:28
Chris Brown Ft. Big Sean & Wiz Khalifa - Till I Die (Urban)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:28
Sakanaction - Yoru No Odoriko (Alternative)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:27
Tanya V - Euphoria
(Pop)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:25
Tanya Van Loggerenberg - Tanya V har her taget Loreens Eurovision-vinderhit "Euphoria" op og lavet en sydafrikansk version.
Bortset fra at sproget er anderledes og production noget dårligere, så er der ikke ændret meget.
Men måske det netop er de to ting der gør, at nummeret nu virker mere SchlagerPop end DancePop som det jo ellers er.
"Euphoria" har/er måske det største hit fra Eurovisionen i mange mange år og at det nu får chancen i SydAfrika er da bare fedt.
Sangerinden er super skøn og se på og synger godt. Så det er kun "indpakningen" production/video der kan brokkes over.
Men snup et lyt!
Syreregn - Hvem Ved Hvad

(Rock)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:25
Som bandnavnet her antyder, så bliver vi her præsenteret for en omgang syre-Rock fra de psykediliske 60'er-70'ere.
Tidsmaskinen har kastet os flere årtier tilbage og "Hvem Ved Hvad" er det underholdende soundtrack!
Bandet med Thor Boding på vocal giver den gas på udspillet og man kan ikke helt lade være med at tænke: Hold Kæft Hvor Fedt Og Nyskabende! Og det selvom det ingenlunde er det - nyskabende.
Men det ER fedt og det er et friskt pust på en dansk Rockscene der alt for længe har gået mere op i P3-play og øl-reklamer, end egentligt røvsparkende ROCK!
Det er muligt det nærmere er Kopi-Rock/Tribute-Rock end det er originalt. Men original er i det hele taget et vidt begreb og som alligevel - ikke kan sættes på 99 ud af 100 musikudgivelser.
Og når nu hverken Cream eller Steppeulvene næppe gæster dit nærmeste koncertsted nogensinde og du er en af de er en af de generationer som ikke er opforstret hele Black Sabbaths diskografi som modermælkserstatning eller får penge for at sidde på en redaktion og pille navle, mens du hører din egen musik. Ja, så er Syreregn et godt supplement og måske netop din introduktion til en tid og en musik, som havde et helt andet indhold end meget af det der leveres i dag.
"Hvem Ved Hvad" - ja jeg ved at jeg Rocker med her og at jeg synes at du skal snuppe et lyt og finde din luftguitar frem:-)
Seo In-Guk & Jung Eun-Ji - All For You
(Pop)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:24
Mens PSY's "Gangnam Style" indtager 1. pladsen på Danmark Hit 100 og langsomt men sikkert positionerer sig til at blive et globalt megahit, ja så nummeret nu nede på 4. pladsen i hjemlandet mens det er god gammeldaws Pop der er ny på 1. pladsen i SydKorea.
"All For You" hedder nummeret, der dog ikke synges på engelsk og er gået direkte ind som Nr 1.
Det er sangerne/skuespillerne Seo In-Guk og Jung Eun-Ji som ikke blot synger nummeret, men også har nogle af hovedrollerne i den TV-serie som nummeret er til - Eungdabhara 1997.
Som sagt et skønt Pop-nummer, der simpelthen er for "rent" Poppet til at ville have en chance på disse breddegrader i dag. I hvert fald uden at blive betegnet som Schlager eller DanskTop.
Men godt er det nu og så er det bare ærgerligt at man ikke forstå hvad der synges om:-)
NewEntry på plads 19. af ugens Top Of The World.
Snup et lyt!
KNA Connected Ft. Rasmus Nielsen - Min Side

(Urban)
vancairo | Torsdag den 13. september 2012 kl. 05:23
De har talentet, den fede musik - men ikke helt mainstream-appellen.
KNA Connected storhittede i sin tid med "FIBS (Løgn & Latin)" men trods flere rigtigt gode udspil har de haft svært ved at bide sig fast på hitlisterne.
Rasmus Nielsen var med i X-factor, udgav siden et par (elendige) singler og røg ud i nogle personlige problemer, for så at dukke op som featured på Shila Angela hittet "Nå Mig" der gik Top 20 på ChartBase Top-100 og nåede en 3. plads på CB Urbanized DK.
Kna-drengene har også haft flere hits her på CB, senest sammen med Hitmakers på "Fire, Fuego" der p.t. er Nr 5. på CB Dancefloor DK.
"Min Side" hedder så KNA Connected's nye single og her er det altså Rasmus Nielsen der tager sig af omkvæddet som featured.
Et stille nummer der bevæger sig rundt mellem Pop og Urban men som måske ender op lidt for "anonymt" i det store vælg at udgivelser hver uge.
Men snup et lyt - og tag også et kig på den ganske smukke video!
Marcus Canty Ft. Wale - In & Out (Urban)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:51
High Valley - Let It Be Me (Country/Americana)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:50
Taio Cruz - World In Our Hands (Pop)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:50
Tom Dice - Out At Sea (Pop)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:50
Ikkadian - Adversary (Rock)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:50
Ana Free - Electrical Storm (Pop)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:50
Lämpöö Ft. Redrama - Brädi (Urban)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:50
Crimson Rain - Catastrophe (Rock)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:49
Sandra Van Nieuwland - More (Singer/Songwriter)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:49
Andy & Lucas - El Ritmo De Las Olas (Pop)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:49
Robbie Williams - Candy

(Pop)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:46
Europas største mandlige musik-stjerne - Robbie Williams er tilbage!
Take That er lagt på hylden igen og det første solo-materiale i 3 år er klar!
"Candy" hedder den forrygende nye single som er forløber for albummet Take The Crown.
Take That er dog ikke lagt mere på hylden, end at det er Gary Barlow der har været inde over både single og album som sangskriver og producer.
Og det går altså op i en højere enhed når de to teamer op sammen.
I Take That havde/har Gary Barlow det musikalske talent og Robbie Williams havde/har karismaen og det utroligt showbiz-flair.
På "Candy" er humoren fundet frem igen og det er et forrygende fedt uptempo Popnummer.
Igen er videoen også et kig værd og netop på den visuelle front har Robbie Williams sjældent skuffet - og det bliver man BESTEMT heller ikke dennegang:-)
Jeg tror roligt man kan dømme hit her igen. Om nogen så har Robbie Williams fat i både folket meningsdannerne og det er netop det mix der gør ham til megastjerne.
Snup et lyt og et kig!
The Wanted - I Found You

(Dance/Electronica/House)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:46
Så er det engelske boyband The Wanted snart klar til at fortsætte kampen om pigernes gunst, med One Direction - og måske også JLS.
"I Found You" er den spritnye single og forløber for bandets tredje album Over Sound.
Igen er det et Steve Mac-produceret DancePop-track de spytter ud og istarten lyder det utroligt meget som et Enrique Iglesias-nummer.
Men det fedeste er måske falset-vocalerne her, som giver det en nærmest Scissor Sisters-agtigt catchy sound.
Og så er del vel i øvrigt snart på sin plads at fremhæve produceren og hitsnedkeren Steve Mac igen-igen.
Mere end 23 Nr 1. hits i UK har manden stået bag.
Han har siden 1990 med "Hear The Drummer (Get Wicked)" haft et utal af Top 10-hits i det engelske.
Især har han arbejdet sammen med talentshows-kunstnere som f.eks Leona Lewis, Kelly Clarkson, Paul Potts, Little Mix, Gareth Gates, Il Divo og endnu mere har han haft taget på boyband-genren med hits for Westlife, Boyzone, Damage, Five, A1, Caught In The Act, OTT, O-Town, Human Nature og - de tre nuværende boyband-battlers - JLS, One Direction og altså The Wanted.
Steve Mac er ikke et kendt navn i offentligheden, men måske et af de hotteste producer-navne i branchen.
Sakaris Ft. Greta Svabo Bech - I Have Beautiful Eyes

(Dance/Electronica/House)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:45
Færøske Sakaris fik tidligere på året både et hit på CB NorthAtlantic DK og The Rapid A DK med nummeret "Do My Dancing" sammen med Pætur Zachariaseson.
Nu er der nyt i form af udspillet "I Have Beautiful Eyes" og dennegang er det den ligeledes færøske sangerinde Greta Svabo Bech der står for vocalen.
Hun vakte for halvandet års tid siden opsigt ved pludseligt at være featured på den canadiske DJ/producer Deadmau5's "Raise Your Weapon"-single.
Nummeret her er om muligt endnu svære "tilgængeligt" end Deadmau5-productionerne.
Alternative Elektronisk musik af den slags der kan blive på alt eller intet.
Måske ender det op som et P3-Hype-hit, men chancerne er der bestemt også for international succes. For der skal ikke meget til, før at dette kunne blive både en global anmelder og DJ-favorit.
"I Have Beautiful Eyes" er ugens tester på CB NorthAtlantic DK som netop har måttet gennemgå en ansigstlyftning og nu kun er en Top-5 liste.
Snup et lyt, et kig (flot video) og så ind og stem!:-)
Langhoff - Silence

(Pop)
vancairo | Onsdag den 12. september 2012 kl. 05:45
Bjarne Langhoff fik sig en fortjent 3. plads i den første udgave af The Voice - Danmarks Bedste Stemme og nåede med sin deltagelse at få hele 3 numre ind på Danmark Hit 100. Men som med den slags talentshows så er succesen flygtig og alle tre numre fik kun seks uger tilsammen på listen.
Nu er han så klar med et debut-album og kalder sig nu kun for Langhoff.
Uden tvivl en god beslutning da det lyder lidt mere "pro".
Men desværre er Langhoff og Co. ikke mere professionelle end at det kun er en teaser af singleudspillet "Silence" der er uploadet på Youtube.
Det er den samme diskussion igen og igen - og den samme pointe igen og igen - fra mig - I know....!
Men vil man have et gennembrud så skal ens nummer have alt den opmærksomhed som er muligt!
Er man ikke fast playlistenavn er dette endnu vigtigere - og det er Langhoff ikke!
Ikke engang vinderen af The Voice fik en ærlig chance hos musikmedierne og så må man fandeme selv få sin musik ud til folket. Og det gør man ikke ved at holde det tilbage...!?!
Det eneste man får ud af det, er at man flopper med sine udspil og hverken selv eller pladeselskab tjener nogen penge.
Men nok om det - er man tilfreds med fan-salg osv. skal man naturligvis have lov til det.
Men at dømme på teaseren, så kommer Langhoff's vocal virkelig til sin ret her og han befinder sig (endelig) i sit rette element.
Men - det er 80-90'er-PopRock - og selvom det virkeligt lyder godt, ja så vil det næppe blive noget hit.
Det er simpelthen hverken P3 eller kommerciel-radio playlistemateriale.
Langhoff er et par årtier forsent ude med det, for dengang kunne det være blevet rigtigt stort.
... og der var der heller ikke det der nye medie internettet at tage stilling til:-)
Freddy And The Phantoms - Darkroom (Rock)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:23
Point Blank Ft. Inspired - The Train (Urban)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:22
Kúra - Flame (Alternative)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:22
Peyman - Vågn Op (Urban)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:22
Beenie Man Ft. Mario C And Boom Boom - Wine (Reggae/Dancehall/Ragga/Ska)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:21
Kloster - En Liden Stund (Alternative)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:21
Konshens - Stop Sign (Reggae/Dancehall/Ragga/Ska)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:21
Klaus Ladegård - Juni 1992 (Olga fra Åbenrå) (Schlager/Dansktop/Volksmusik)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:21
Richie Spice - Free (Reggae/Dancehall/Ragga/Ska)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:20
Lis & Per - Kom Hjem Igen (Schlager/Dansktop/Volksmusik)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:20
Fools Garden - Innocence

(Pop)
Philip | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:18
Den generation der i dag er i 30´erne, husker sikkert nummeret "Lemon Tree" som var et stort hit for tyske Fools garden i begyndelsen af 1996. Det på en tid hvor vi mest forbandt Tyskland med en god gang "trampetekno".
Det var et dejligt popnummer som havde et eller andet over sig.
Sangen forblev dog et onehit-wonder, selvom de åbenbart har udgivet singler både før og siden.
"Åbenbart" siger jeg, for til min overraskelse er der nu kommet nyt fra dem.
"Reason To Live" bliver ikke nogen ny "Lemon Tree", men det kan sagtens blive et godt radiohit i Tyskland.
PS. Er det kun mig der kan høre lidt Coldplay i introen?
K®ille | Tirs. 11. september 2012 kl. 17:03
Måske lidt Coldplay-inspireret, og alligevel ikke.. Synes faktisk det her er et ret godt pop-nummer!
Sania - Never Let You Go

(Schlager/Dansktop/Volksmusik)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:18
Det er lidt over tre måneder siden at vi sidst hørte fra DanskTop-duoen Sania.
Men det ikke den sædvanlige genre, der de seneste år havde givet dem tre hits på vores CB DanskTopz.
Nej, i stedet var det Dance-nummeret "Say Hello".
Faktisk et rigtigt flot nummer, men noget blev det desværre aldrig.
Nu er Gitte Elisabeth Hansen og Tommy Christensen så klar med en mellemting melem DanskTop og Dance!
Det nye udspil "Never Let You Go" er nemlig uden tvivl tættest på den tyske Party-Schlager-musik.
Så den danske duo er altså klar med tysk Schlager på engelsk!!
Muligvis bliver det rigtigt svært for dem at ramme en egentlig målgruppe, men det ændrer bare ikke på at det er forrygende godt lavet og at det som det første danske udspil, undertegnede har hørt - nærmer sig profferne i genren syd for grænsen!
Snup et lyt!
The Heartbreak Hotels - Jo-Ann

(Comedy)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:17
I skrivende stund er Linda P. Nr 1. på Itunes download-liste, Nik & Ras Nr 2. og så er der yderligere to Mads Langer coverversioner i Top 10.
Det giver lidt af et fingerpeg om, at det et eller andet sted er vigtigere med TV-tid end egentligt at have et hit.
Musikbranchen er ligeglade for de tjener penge uanset hvilke numre vi køber. men som musikelsker synes jeg det er lidt ærgerligt og hårdtarbejdende musikere må også synes det er bare en anelse surt.
Anyway - som nævnt er det 2 Comedy-tracks der der indtager Top 2. og som om det ikke var nok, er der her et tredje af slagsen:-)
The Heartbreak Hotels og nummeret "Jo-Ann", eller rettere Jonathan "Ved Du Ikke Hvem Jeg Er"-Spang og Casper Crump.
Nummeret er fra filmen Talenttyven som er en ny dansk komedie.
På nummeret "Jo-Ann" giver de to den som boyband og nej, undertegnede er endnu engang en stivstikker og synes ikke det er absolut morsomt.
Tag en omgang Lex & Klatten og tilsat så lidt Music And Lyrics så ryger det opfindsomme også her.
Men som nummer i sig selv et ganske godt Popnummer, som rævet ud af Max Martin's 90'er productioner af Backstreet Boys - hvilket nok også er meningen, det skal lyde sådan:-)
Så mon ikke vi snart har en trio af Comedy-sange i toppen af de danske hitlister - jeg tror det:-)
Vasi Ft. Ron - Uden Dig

(Urban)
vancairo | Tirsdag den 11. september 2012 kl. 05:17
Tidligere Kvik-Tippet - og nu altså forfremmet til HitTip:-)
"Uden Dig" er et af de der små søde UrbanPop-numre som Nik & Jay, Burhan G mfl. ville gøre til et megahit.
Men Vasi her er ikke et kendt navn, så muligheden for at storhitte er nok ikke så stor.
Men nummeret fejler som sagt ikke noget.
Der er et par ting som gør at det enten er bedre eller dårligere end det de førnævnte stjerner leverer.
Dels er den underlæggende production ufatteligt tæt på hvad vi i sin tid fik fra diverse danske BubblegumPop-acts. Det er ikke noget man lægger mærke til hvis man ikke lige går op i den slags. Men det er en lidt skæg ting, for et UrbanPop-nummer.
Udover det så features Vasi her af Ronnie Lennett.
Og uanset at han faktisk har en rigtig god vocal, ja så ER det svært at tage ham seriøst.
Ronnie Lennett er nok bedre kendt som forsangeren i 8Ball der har hits som bla. "Din Søster", "Strapon Man", "Klunker" og "Lady Gokker" på CV'et:-)
Og skal man stå og synge en hjerteskærende sød Pop-sang, så er det jo alfa og omega, at man kan tage det seriøst og det kan man ikke helt her.
Men isoleret set er "Uden Dig" et rigtigt godt nummer og Ronnie-drengen skal altså også have et thumbs up, for at kunne lave seriøs musik:-)
Snup et lyt!
Benny Jamz - Nah Sleep (Urban)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:43
Rugsted & Kreutzfeldt - Se Dig Ikke Tilbage (Pop)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:43
AnnaGrace - Alive (Dance/Electronica/House)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:43
Joseph Calleja - Be My Love (Klassisk/Musical/Opera)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:42
Laurent Wery Ft. Clarence - I´m Going In (Dance/Electronica/House)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:42
Linda P - Du´ Fanme Pæn Du Er

(Comedy)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:41
I starten synes jeg hun var vildt sjov! Men så blev hun kendt og stor stjerne og så synes jeg hun begyndte at fokuserer mere på det, end på selve komikken og nu synes jeg bare hun gentager sig selv - og andre og i bedste fald er plat.
Men resten af Danmark er dybt uenig med mig og har kastet deres kærlighed over hende - Linda P.
"Du' Fanme Pæn Du Er" er endnu et Åh-Hvor-Er-Det-Sjovt-Når-En-Komiker-Laver-En-Sang-Og-Leger-Popstjerne-nummer.
Der Poppes der ud af og bla. "Engel" fra Rasmus Seebach må have været en inspiration her og så er der altid Nik & Jay-håndtegnene og Burhan G-feelingen:-)
Videoen afslører at det utroligt nok er lykkedes at lokke selveste Linse Kessler til at være med i noget der kommer i TV....:-)
Anyway - alle de gode gamle tricks bruges her så har du set bare en smule TV indenfor de sidste 20 år, er der intet nyt under solen her.
Men det er der masser der ikke har og her vil "Du' Fanme Pæn Du Er" virke hamrende genial og morsom. Så et hit skal der nok blive ud af det.
| Man. 10. september 2012 kl. 16:42
undskyld jeg lige ydre lidt utilfreds´hed her,
men syns ikke siden her skal bruget til af du lukker din mening ud om hvor meget du ik kan lide en sang eller pasoen bag ved den...
syns du enden skal lad være og anmeld den sang eller komme med noget potitiv om den..
alt det andet kan du ydre dig om på din facebook eller line..
ps. ellers holder jeg meget af det arbejdt du ligger i af anmelde andre gode sange :D
(kan være stavefejl)
vancairo | Man. 10. september 2012 kl. 19:01
Tak for feedback. Men CB er fra starten af tænkt som et alternativ til resten af musik-Danmark, hvor der mest af alt skrives af/gentages fra pressemeddelelser og hvor "den rigtige smag" og "de rigtige kunstnere" Hypes til skyerne uanset hvad de gør og hvad de leverer. Og ligesom jeg kan rose noget musik til skyerne som andre synes er den værste gang hø og være vild med f.eks Søren Poppe selvom han er usynlig i resten af medie-Danmark. Ja så vil jeg også forbeholde mig retten til det modsatte - også selvom det ikke er "den rigtige mening". Anmeldelser vil/bør altid være subjective og når jeg synes at Linda P er plat (det er trods alt en komiker der her laver et nummer) så ville det næsten være underligt hvis det IKKE var en del af anmeldelsen. Men fedt nok at du lige giver dit besyv med og i øvrigt tak for de pæne ord også:-)
Eilyk | Tirs. 11. september 2012 kl. 14:44
Jeg må sige, at jeg nyder dine skarpe og helt igennem ærlige og reelle anmeldelser. Jeg er selv en af dem der er dødsens træt af P3's monopol på hvad der er godt og skidt inden for musik. De fordømmer den brede smag med deres diktatoriske måde at indoktrinere lytterne. Så jeg er som oftest MEGET enig i dine anmeldelser. Bliv endelig ved!
Dirty House Bastards Pres. TSpoon - Sex On The Beach 2012
(Dance/Electronica/House)
Philip | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:40
Hollandske T-spoon havde et stort onehit-wonder tilbage i 1997 med nummeret "Sex On The Beach", som nåede 2.-plads i England plus en række top-5-placeringer i resten af europa. Den engelske 2.-plads var dog først i september 1998, men lad nu det ligge. På den tid var der ekstra meget europæisk dance på deres hitliste i efterårsmånederne i kølvandet på Ibiza-arrangementerne.
Den nuværende 2012-version mangler lidt af den banale glød fra 90´er-versionen, men til gengæld er der kommet lidt verdensmusik-lyd ind over i stedet.
Mads Langer - København (Fra en DC 9)

(Singer/Songwriter)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:40
Et eller andet sted må man bare elske den danske befolknings uvidenhed.
Og her tænker jeg ikke engang på politisk observans eller andre åbentlyse morsomheder.
Nej, mest af alt synes jeg at det er helt forrygende af folk pludseligt har kastet sig over Mads Langer som et pludseligt musikalsk orakel.
Sangeren nyder det helt store gennembrud nu efter sin medvirken i TV2-kendis-røvkysser-programmet Toppen Af Poppen.
At befolkningen først får øje på ham i et program, der hedder Toppen Af Poppen, er så bare hjerteskærende ironisk og fortæller nok mere om hvem TV2 kunne overtale til at være med, end at danskerne er uoplyste.
Men alligevel ved jeg ikke hvilken del af DK man skal være bosiddende i for ikke at have hørt eller hørt om Mads Langer før.
Han er blevet P3-Hypet voldsomt, han har hittet internationalt osv. osv.
Men det er klart at hører man kunne kommerciel radio hvor Medina, Kato, Rasmus Seebach, Rihanna og alle de sædvanlige kører i uendelige rotation, ja så ER det svært at både høre og lære noget nyt.
Det er det samme som hvis man kun får sine nyheder via TV2-Fox-News, ja så tror man med garanti også at mangel på skattelettelser og hash-salg på Christiania er de største problemer i landet p.t.:-)
Ja, der er for mange uoplyste og uintelligente danskere. Men det er mediebilledets skyld.
Noget andet er så at undertegnede selv synes at Mads Langer er Hypet langt over hvad hans talent egentligt indbyder til.
Og trods succes med hans gamle singler nu, så må det tilføjes at hans internationale hit var en coverversion og det han hitter med nu ellers - er coverversioner:-)
"København (Fra En DC 9)" - Peter Belli-hittet er i denne uge HotShotDebut som Nr 35. på Danmark Hot 100.
P.S. - beklager hvis linket skulle være blevet slettet, men af en eller anden grund lader det til at TV2-Fox ikke har uploadet netop Peter Belli-covernumrene fra Toppen Af Poppen - derfor dette frække uofficielle ulovlige upload-link... uha-uha:-)
MathiasP | Ons. 12. september 2012 kl. 20:38
Hvor er jeg dog vanvittigt enig :) - Du taber mig dog lige et kort sekund hvor du siger at hans talent ikke er stort. At folk først opdager nu hvor dygtig han er; kan ikke ligge ham til last. Mads Langer er den slags type kunstner der er groet på mig og her de senere år er blevet en af mine danske favoritter.
Sara Varga - Hur Gör Vi Nu
(-)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:40
Den svenske vise-sangerinde Sara Varga er snart klar med sit tredje album Ett År Av Tystnad og herfra får vi første-singlen "Hur Gör Vi Nu" som også tjener som tema til filmen Bäst Före.
Den smukke sangerinde deltog også i Musikfestivalen sidste år, hvor det blev til en 9. plads.
Ellers er det så som så, med den store mainstream-fokus.
Men nummeret her er bare ufatteligt smukt og fortjener så klart jeres lyt.
FolkePop, vise-sang eller hvad man nu vælger at kalde det. Så er det et nummer der hviler i sig selv og som hvis det får chancen, meget hurtigt kan charmerer sig ind på én:-)
Ugens HitPick
Eli E Ft. Marinna Soul - Hentai
(Dance/Electronica/House)
vancairo | Mandag den 10. september 2012 kl. 05:24
I denne uge er det Kroatien der byder os op til dans og står for ugens HitPick her på ChartBase.
Det er de to sangerinder Eli E (Ella Dvornik) og Marinna Soul (Marina Zunic) der leverer det lidt kontroversielle nummer "Hentai".
"Hentai" er japansk og betyder pervers og er samtidigt en slags tegneserie-porno netop fra Japan.
Den tilhørende musikvideo her er ikke tegnefilm, men overlader bestemt ikke meget til fantasien:-)
Pigerne her synger versene på engelsk, mens omkvæddet er på japansk og især det sidste gør at det er et utroligt catchy nummer vi har fat i.
Genren er er Dance/ElectroPop med Alternative elementer og burde dermed ikke have noget problem med at passe ind på de fleste af verdens hitlister.
Kroatien har måske ikke det store navn indenfor musikeksport og det trækker lidt ned.
At nummer og video er kontroversielle kan både trække op og ned. Indtil videre forlyder det at japanerne allerede har tilbudt de to piger et samarbejde og release af hittet.
Som sagt er videoen her, måske for skummel for nogen. Så har du nemt til rødmen så spring over her.
Men ellers så snup et lyt til "Hentai" fra Eli E Ft. Marinna Soul, der i denne uge får lidt ekstra opmærksomhed her på CB.