Seneste hitlister:

Top Of The World Ons. 14. januar 2026 - 00:05

CB Denmark-Danmark Tirs. 13. januar 2026 - 00:05

Top Of ChartBase Man. 12. januar 2026 - 00:05

Brugernes Top-50 Søn. 11. januar 2026 - 08:59

CB TimeMachine Søn. 11. januar 2026 - 08:55

Brugernavn:
Kode:

Opret profil (Register)

Kontakt

Artist: Titel:

Hittips

Uge 33 - 2014

SverigeAlina Devecerski - Armé (Dance/Electronica/House)
vancairo | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:48

Lindsey Stirling - Master of Tides (Klassisk/Musical/Opera)
Martin_fra_Hitlisterne | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:47

Holland CanadaMike Mago & Dragonette - Outlines (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:47

SverigeMarlene - Indian Summer (Pop)
vancairo | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:47

SverigeAronChupa - I´m An Albatraoz (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:47

Tensnake & Jacques Lu Cont Ft. Jamie Lidell - Feel Of Love Storbritanien Tyskland
(Funk)

vancairo | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:45

Både tyske Tensnake og de to briter Jacques Lu Cont og Jamie Lidell har tidligere gæstet ChartBase hver for sig - dog uden den store succes.

Det kommer måske nu med det utroligt Funky udspil "Feel Of Love" som lyder som Prince da han var på toppen.

Alene det burde gøre de fleste radioer playlisteklar, da playlisteudvalgene vist ikke just mangler folk der mener at Prince nærmest opfandt den hellige gral.

Videomæssigt er det en vildt morsom historie vi præsenteres for.

Her følger vi en bunke sædcellers træning og forberedelser til "det store angreb", får en opsang om sæd og såmænd også en lille mundharmonika-sæd-Blues til slut.

Og efter at have nævnt ordet sæd flere gange end jeg nogensinde havde forestillet mig i en musikanmeldelse, er der vist kun at opfordre til at man selv tager et lyt og et kig her:-)

Moko - Your Love
(Dance/Electronica/House)

Philip | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:45

Moko er en britisk-ghanesisk sangerinde. Hun blev kendt sidste år da hun medvirkede på Chase & Status´ hit, "Count On Me", der nåede 5.-plads på singlelisten der.

Blandt britiske musikelskere sammenlignes hendes musik med triphopmusikken fra 1990´erne, og nogle kalder hende slet og ret for "Londons svar på Massive Attack".

 

Selv synes jeg mere at det minder om noget andet fra 90´erne, nemlig navne som Nightcrawlers, krydret med Alex Party.

Men 90´er-agtigt kan vi i hvert fald godt blive enige om at det er.

Roberto Bellarosa - Agathe Belgien
(Pop)

vancairo | Søndag den 17. august 2014 kl. 06:44

Med en 3. plads på Brugernes Top-50 og en 18. plads på ChartBase Top-100, var belgiens Eurovisions-bidrag fra 2013 "Love Kills" et af de mange hits fra det internationale melodi grand prix, der klarede sig godt her på CB.

Sangeren hed Roberto Bellarosa og selvom det kun blev til en 12. plads i konkurrencen og ikke det store hit udenfor CB, ja så havde undertegnede det som en favorit det år.

Nu er han så klar med både ny single og nyt look.

"Agathe" hedder nummeret og er en omgang "typisk" fransksproget Pop, med godt med PowerPop og Rock-inspiration.

Umiddelbart catchy er dommen herfra, men hvor enige resten af verden, Belgien eller bare jer på CB er, må tiden vise:-)

Fremragende Pop - tag en lytter folkens!

StorbritanienDr Meaker Ft. Sian Evans - Right Back (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:37

FinlandUniikki Ft. Cheek - Lapiolla Päähän (Urban)
vancairo | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:37

DanmarkKeep Camping - On The Floor (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:37

Jenny Lewis - Just One Of The Guys (Alternative)
Martin_fra_Hitlisterne | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:37

UkraineTasha G - Something Wrong (Dance/Electronica/House)
vancairo | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:37

Marianas Trench Ft. Anami Vice - Pop 101 Canada
(Pop)

vancairo | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:34

Jeg er ingenlunde tilhænger af nummeret "Pop 101" rent musikalskt, da det er omgang Go-Happy-Amerikansk-Teen-Pop-Ish!

Både Marianas Trench og rapperen Anami Vice er ganske vist canadiere, men i ved hvad jeg mener ...:-)

Men rent underholdningsmæssigt er det ret fedt. Nummeret er lidt en parodi på hvilke elementer der skal i et Pophit og hvordan det i det hele taget skal lyde og se ud.

Hører man rigtigt meget musik, ja så er det faktisk rent sjovt både at lytte til tekst og production på udspillet her, for de rammer ret godt plet.

Det har klart potentialet til at blive et større hit, netop pga denne humor, men selvfølgelig også fordi det har den her, okay da ... nordamerikanske TeenPop-Go-Happy-sound.

Men tag både et lyt og et kig - ganske grinern:-) 

The Magician Ft. Years & Years - Sunlight Storbritanien Belgien
(Dance/Electronica/House)

vancairo | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:33

For henved 3 år siden fik Lykke Li sit store internationale gennembrud med nummeret "I Follow Rivers".

Gennembruddet skyldes dog remixet af nummeret og kan dermed lige så godt tilskrives den belgiske DJ/producer The Magician.

Stephen Fasano som gemmer sig bag navnet The Magician, har siden remixet en hel del hits, men aldrig været i nærheden af samme succes som med "I Follow Rivers" - og det samme kan iøvrigt også siges om Lykke Li.

Men nu lysner det måske for belgieren igen, for han er nu aktuel med udspillet "Sunlight" der er begyndt at røre sig på både de belgiske, men såmænd også diverse internationale clubcharts.

Denne gang er det dog uden Lykke Li og i stedet er det britiske Years & Years der står for vocalen.

Bag navnet Years & Years gemte der sig egentligt et band, men nu lader det til at forsanger og skuespiller Olly Alexander har skubbet de andre ud, så det mere er et soloproject.

Hvor usympatisk det end er, så er nummeret heldigvis både fremragende og noget mere opløftende.

Det er hverken en omgang 90'er-inspiret House fra UK, eller et Alternativt hit med beats på - men derimod bare et rigtigt fedt og groovy udspil og hvor Years & Years tillægger en ufatteligt karaksteristisk vocal.

Det kunne meget vel blive et stort hit, men som i alle ved, så er der mange andre ting end kvaliteten af udspillet der spiller ind der:-)

"Sunlight" sniger sig ind på plads 50. af ugens CB Dancefloor - snup et lyt!

Bagheri Hoo - Copenhagen Love Danmark
(Urban)

vancairo | Lørdag den 16. august 2014 kl. 05:33

Hiphopduoen Bagheri Hoo der består af Hooman Beats og Mull Bagheri er her klar med deres egen kærlighedserklæring til København på "Copenhagen Love".

For os der ikke bor i KBH er det evindelige Københavneri trættende, men samtidigt så er der altså bare mere "kød på" København end på f.eks Hirtshals:-)

Bortset fra KBH, ja så er nummeret jo pænt inspireret af 1995-hittet "California Love" fra 2Pac & Dr Dre der også får en hilsen med her.

Selv Roger Troutman's fede TalkBox-del fra "California Love" leges der med her, hvilket gør det hele en smule mere genialt.

Jeg tvivler desværre på der kommer et hit ud af "Copenhagen Love" - i hvert fald udenfor CB-regi.

Men det er bestemt ikke fordi det er hverken et dårligt udspil eller fremført elendigt.

Jeg synes både Rap, production og egentligt hitpotentiale er på et højt niveau. Men det er bare svært at se hvilke radioer der skulle playliste udspillet i en dansk radioverden der kun tager chancer når det gælder om der skal addes én eller to Rasmus Seebach-numre på playlisten.

Men snup et lyt og er du til Rap så nyd referencerne! 

HollandFerreck Dawn & Redondo - Love Too Deep (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:49

USARubblebucket - Carousel Ride (Alternative)
Martin_fra_Hitlisterne | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:49

USADaughtry - Battleships (Rock)
Martin_fra_Hitlisterne | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:49

SydAfrikaNRG - Roulette (Pop)
vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:49

ArgentinaElla Es Tan Cargosa - En Redondel (Rock)
vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:48

HollandGebroeders Ko - Wat Heb Jij Een Lekker Lijf (Pop)
vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:48

UngarnByeAlex - He Budapest (Rock)
vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:48

BelgienTamara & Tom Davys - Per Sempre (Pop)
vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:48

MarokkoAmine AUB - Maarfinch (Rock)
vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:48

MexicoCarlos Rivera - Solo Tu (Pop)
vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:48

George Ezra - Blame It On Me Storbritanien
(Alternative)

vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:45

Som nævnt i tidligere George Ezra-HitTips, ja så var han "bestemt" til at slå igennem her i 2014 - og det må man også sige er sket!

Singlen "Budapest" er gået Top-20 på både CB EuroChart, ChartBase Top-100 og Denmark Fair-50 -  samt nået en 4. plads på både Brugernes Top-50 og The Rapid A -listen - og hittet har slet ikke hittet færdigt endnu!

Imens har flere singler været i spil som efterfølger til gennembrudshittet, alt efter hvilket land og/eller radiostation der er tale om.

Men her er det "Blame It On The Rain" som der netop er kommet video til - og den er ret så fed!

Det triste er dog at jeg for et par måneder siden så en hollandsk video med praktisk talt samme koncept og handling - men OK, det er der nok ikke mange der vil lægge mærke til.

Ellers et udemærket nummer som nok skal blive det vigtige andet hit til Singer-Songwriteren - HVIS man altså får styr på single-virvaret:-)

Allerede et hit på flere af vores Bruger-Charts!

Franky - City Of Angels Rusland
(Rock)

vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:45

Det er mest højtravende Pop eller Dance - eller måske lidt Rap vi forbinder med den russiske musik p.t.

Men faktisk har det russiske Rockband Franky gæstet os et par gange tidligere og hittet i det små.

Nu er de så tilbage med nummeret "City Of Angels" der synges på lidt halvgebrokken engelsk og så er krydret med en portion russisk Rap.

Recepten er lidt henad f.eks Linkin Park og nummeret i sig selv fejler bestemt ikke noget - omend det måske ville virke lidt "gammelt" i vesten.

Men ellers et ret fedt hit og "City Of Angels" debuterer på ugens CB RockChart som Nr 41.

Folkeklubben - Danmarksfilm Danmark
(Alternative)

vancairo | Fredag den 15. august 2014 kl. 05:45

Jeg er ret glad for musikvideoen til "Danmarksfilm" fra Folkeklubben og teksten, ja den er da nogenlunde OK - omend ikke nok til rent faktisk at kunne nå op på et stadie hvor den ville kunne gøre sig fortjent at være en slags Danmarks-sang.

Musikalskt mangler der for meget til at der er et egentligt hit her og samtidigt er Folkeklubben så også meldt sig ind i FuckDig-Klubben og nummeret blev først uploadet næsten en uge efter at det udkom - og så er der da slet ikke meget fællesskab-skråleri over det:-)

Pointen er at forventer man en oprørsk landeplage i stil med "Fedterøv" ja så bliver man uhyggeligt skuffet her og havde man samme forventninger til trioen's fandenivoldskhed som undertegnede, ja så er det endnu værre.

Ikke at jeg forventer gruppesex, røde faner og uldne trøjer. Men når man (måske forkert opfattet af undertegnede) havde så meget på hjertet på de første udspil og virkede så meget, som en trio med en provokerende og "ny" tankegang, ja så er det altså at når man fører en sådan tåbelig uploadspolitik at intet af det giver mening for mig.

Det gør det heller ikke når andre danske kunstnere gør det. Men når jeg har den opfattelse at "man" har et budskab man gerne vil dele med folk (og det altså ikke bare er "Joey G Seebach" der skal score en masse hurtige penge ved at sende det budskab at deres fans stjæler deres musik) ja så fatter jeg intet. Det er jo som at råbe i en megafon ind i en tom lagerhal ....!

Men i virkeligheden er det måske netop kernen i at være dansk!?!

Röyksopp & Robyn - Monument (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:07

USAMary Lambert - Secrets (Pop)
Martin_fra_Hitlisterne | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:07

USARich Homie Quan Ft. Problem - Walk Thru (Urban)
vancairo | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:07

Mako - Our Story (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:07

StorbritanienRoyal Blood - Figure It Out (Rock)
vancairo | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:07

Dotan - Home Holland
(Alternative)

vancairo | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:05

Det er først med hans andet album 7 Layers at den hollandske Singer-Songwriter Dotan rigtigt bryder igennem.

Albummet storhitter i hjemlandet og er så småt ved at sprede sig til Belgien også.

Det skyldes albummets andet singleudspil "Home" her, som er et fremragende Indie-nummer, med en god portion Folkmusik addet.

"Home" har endda været på tale som ugens HitPick her på ChartBase af flere omgange, men har altså måttet vige pladsen for andre hits.

I denne uge finder hittet så på egen hånd vej til CB via en NewEntry på plads 9. af ugens The Rapid A -liste.

Snup et lyt folkens!

Kim Gloss - Ich Liege An Der Playa Tyskland
(Pop)

Philip | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:05

Der skal vist ikke meget til for at genkende dette nummer. Det er Katrina & The Waves klassiske hit fra 1985, "Walking On Sunshine", der nu er kommet ud i en tysk version.

 

Hendes borgerlige navn er Kim Debkowski, og hun er født i august 1992 i Hamburg, men har ellers polske rødder.

Første gang tyskerne fik mulighed for at stifte bekendtskab med hende, var da hun i 2009 deltog i et talentshow, og hun har siden deltaget i yderligere et par stykker af slagsen.

 

"Ich Lieg an der Playa" ligger tæt op ad originalversionen fra 1985, og jeg vil umiddelbart tro at den kommer til at fænge mere hos folk på min alder end hos hendes egne jævnaldrende.

Ella Henderson - Glow Storbritanien
(Pop)

vancairo | Torsdag den 14. august 2014 kl. 04:05

Med en 4. plads på Brugernes Top-50 og en 10. plads på ChartBase Top-100 har engelske Ella Henderson indtaget CB med hendes debutsingle "Ghost".

Også CB EurouChart, Denmark Fair-50 og CB Urbanized har lagt Top-20-placeringer til hittet og nummeret er kun lige begyndt at indtage verden.

I UK blev det et rigtigt stort hit der indtog 1. pladsen og med stor sandsynlighed ender op som et af årets mest solgte udspil i 2014.

Men mens resten af verden kun skal til at stifte opmærksomhed med den smukke sangerinde nu, så er vi andre klar til at tage imod singleudspil nr 2.

"Glow" hedder nummeret, som bla. Steve Mac har haft fingrene i.

Desværre er den blanding af Pop og R'n'B der var på førsteudspillet nu væk. Nu er det "kun" Pop og trods at nummeret er OK og at sangerindens vocal stadigvæk brager igennem, så virker "Glow" noget mere anonymt og lidt mere "som så meget andet".

"Ghost" mindede om Leona Lewis - men dette minder om en masse. Ja, hvad skal man sige:-)

Uanset så skal der nok dømmes hit igen, men jeg tvivler på at det bliver i samme størrelsesorden som forgængeren.

USAGavin DeGraw - You Got Me (Pop)
Martin_fra_Hitlisterne | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:22

StorbritanienJamie T - Zombie (Rock)
Martin_fra_Hitlisterne | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:21

JapanSKE48 - Bukiyo Taiyo (Asian/J-pop/K-pop)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:21

SydkoreaHyuna - Red (Pop)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:21

LibanonNancy Ajram - Moush Far´a Ktir (Arabic/Turkish)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:21

KinaDella Ding - Not So In Love (Pop)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:21

NigeriaP-Square - Taste The Money (Testimony) (African/Afropop)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:21

PhilippinerneToni Gonzaga - This Love Is Like (Pop)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:21

JapanOldcodex - Dried Up Youthful Fame (Rock)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:20

TyrkietIskender Paydas Ft. Tarkan - Hop De (Arabic/Turkish)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:20

AngolaOs Detroia - Bela (African/Afropop)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:20

GuatemalaRicardo Arjona - Lo Poco Que Tengo (Latino/Reggaeton)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:20

USABilly Currington - We Are Tonight (Country/Americana)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:20

BrasilienMarcos & Belutti - Domingo De Manha (Latino/Reggaeton)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:20

JapanMomoiro Clover Z - Moon Pride (Asian/J-pop/K-pop)
vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:20

Molly Sanden - Freak Sverige
(Pop)

Martin_fra_Hitlisterne | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:17

Svenske Molly Sandén er gået direkte ind som nr. 1 på den svenske hitliste Digilistan, med hendes smukke sang, der omhandler det at have dårlig selvværd grundet omverdens udseende fiksering og mobning og derfor føler hun sig som i sangen som en freak.


22 årige Molly har også haft problemerne tæt på livet, da hun som småbuttet artist har måtte modtage en del kritisk i diverse sociale medier, da hun ikke levede op visse folks og mediernes idealbilled.


Så videoen har da også skabt en del omtale i det svenske, fordi hun vælger at optræde nøgen i videoen, primært for at understrege at runde former også kan være smukke. Og udseende har dog ikke forhindret hende i at score nogle at de smukkeste mandlige artister i Sverige, først Eric Saade og senest Danny Saucedo.


Sandén blev først rigtig kendt, da hun vandt det internationale Junior Eurovision Song Contest 2006 med hendes fantastiske stemme i "Det finaste någon kan få", som gjorde hende national kendt i Sverige, og senere har hun også været med to gange i det svenske Melodifestivalen.


Smuk sang og stemme, der er gået ind på 17. pladsen på min egen hitliste. Enjoy :)

vancairo | Tors. 14. august 2014 kl. 01:06

Jeg synes jo så hendes "budskab" falder til jorden, hvis hun selv har scoret 2 "glansbilleder". Men jeg skal da indrømme jeg selv synes hun er pænt hot.

Martin_fra_Hitlisterne | Tors. 14. august 2014 kl. 22:21

Der er nogen der evner at ramme plet på fyrene (bare spørg min kone ;)
Efter Saade og hende gik fra hinanden gik hun ned i et sort hul bl.a. pga. ondskabsfulde kommentarer.
- En lille sjov historie er at hun roste min datter for hendes sangstemme på "Det finaste någon kan få" for 4-5 år tilbage til en lokal sangkonkurrence i Ystad, da en meget ung Eric Saade spontant tog sin mobil og ringede til hans kæreste Molly dengang, så hun kunne lytte med på sangen.
Eric var dengang i et ny opstartet boyband 'Whats Up' sammen med bl.a. Robin Stjernberg (der også vandt melodifestivan 1 2013 med 'You'), bandet dog ikke fik den helt store succes.

Jari Sillanpää - Malagaan Finland
(Dance/Electronica/House)

Philip | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:16

Jari Sillanpää er født i Sverige, men er blandt de etablerede navne på den finske popscene. Han slog igennem efter en talentkonkurrence på finsk TV i 1995, og i 1996 udkom hans første album. Året efter kom første single, "Bum Bum Bum", på gaden. I 2004 repræsenterede han Finland i det europæiske melodigrandprix med nummeret "Takes 2 To Tango", som dog ikke nåede helt frem til finalen.

 

Nyeste single, Malagaan, er lidt mere danceorienteret end det mere bløde pop som han ellers er kendt for i hjemlandet.

UB40 Reunited - Silhouette Storbritanien
(Reggae/Dancehall/Ragga/Ska)

vancairo | Onsdag den 13. august 2014 kl. 05:15

Det tidligere så succesfulde band UB40 er gået hen og blevet lidt af et cirkus!

Forsanger Ali Campbell forlod bat efter 29 år tilbage i 2008 sammen med et andet medlem.

Sidenhen overtog hans bror Duncan Campbell tjansen som forsanger, men bandets succes har været langt fra den samme, men det lykkedes dem dog sidste efterår at få et Top-30-Hit på ChartBase Top-100 med "Blue Eyes Crying In The Rain".

Ali Campbell har som solist haft fire Top-20-albums i UK og et enkelt Top-10-Hit, men nogen megasucces er det ikke blevet til.

Nu dukker navnet UB40 Reunited så pludseligt op - trods at UB40 stadigvæk eksisterer!?!

Det er såmænd Ali Campbell's band, som nu også består af Mickey Virtue der forlod det originale band samtidigt med ham og så Astro, der smuttede sidste år, så vi nærmer os altså en historie ala Big Fat Snake:-)

"Silhouette" kaldes både et nyt soloudspil fra Campbell, men promotes altså også som UB40 eller UB40 Reunited.

Samtidigt har der siden 2008 været kold luft mellem medlemmer og ex-medlemmer af bandet og når der endelig siges noget, er det ofte offentlige svinere der fyger igennem medierne.

Ali Campbell har blandt andet udtalt at "han de seneste fem år har måttet lægge ører til, at hans bror Duncan sang og ødelagde hans sange":-)

Således en lille historie om bands når succesen mangler, brødrekærlighed og hele  to versioner af UB40:-)

"Silhouette" er ikke et mainstreamhit, men fans af Ali Campbell og UB40 (uanset hvilken af dem) vil uden tvivl nyde udspillet!

DanmarkJulias Moon - Delirium (Pop)
vancairo | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:11

DanmarkLuuX Ft. Mr Shammi - Go Loco (Dance/Electronica/House)
vancairo | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:11

DanmarkDeadwood Celebration - Lean Soul (Rock)
vancairo | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:11

DanmarkPia Christensen - Sommermelodien (Pop)
vancairo | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:11

StorbritanienYears & Years - Take Shelter (Dance/Electronica/House)
Martin_fra_Hitlisterne | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:11

Sailor & I - Turn Around
(Alternative)

Philip | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:10

For et års tid siden kom svenske Sailor & I ud med deres første single, "Tough Love".

Nu er de så klar med "Turn Around" der ikke er en cover på Phatts & Smalls hit fra 1999, men derimod et nummer der minder mig lidt om Joy Division blandet med lidt Mew eller noget deromkring.

 

Noget som man dog ikke havde fået hos Joy Division eller New Order (samme gruppe), var strygerne som på en eller anden måde hæver nummeret lidt.

Pryda Vs. Empire Of The Sun - We Are Mirage
(Dance/Electronica/House)

partyfever | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:10

Tracket her har faktisk snart 2 år på bagen, men det er altså først nu at der er officeilt release.

Der er tale om et sambarbejde mellem Svenske Eric Prydz, kendt for "Call On Me" og så rock bandet Empire Of The sun.

Det er et super lækkert downtempo dance track, som man på videoen kan se fik vildt god respons da det blev rykket rundt på "Tomorrowland".

Pryda er en af de helt store hitmagere inden for dance genren og i mine ører er dette endnu en Svensk perle.

Ruby Turner - Move On Storbritanien Jamaica
(Pop)

vancairo | Tirsdag den 12. august 2014 kl. 04:09

Giv mig et stor Soulvocal og et uptempo Popnummer - og så er jeg klar!

Det er en fantastisk blanding omend det ikke høres så meget - i hvert fald ikke i den udgave som jeg tænker på.

Men det lyder præcist som den nye Ruby Turner-single "Move On" fra det kommende album All That I Am.

Den jamaicanskfødte britiskboende Soulsangerinde har efterhånden en karriere på 29 år bag sig.

Og selvom hendes hitlisteplaceringer er en 20 år tilbage i tiden, så har hun lavet masser af musik m.m. sidenhen, der bare ikke har skabt de store overskrifter.

"Move On" som bla. Nell Bryden skulle have været med til at skrive har en klar 80'er-90'er-feeling (hvilket nok også forklarer en del af undertegnedes forgabelse i udspillet) og den vil næppe ramme mange A-playlister verden over.

Desværre findes den indtil videre også kun i dette upload, men det ændrer nu ikke på at den med stor sandsynlighed vil ramme min egen Bruger-chart senere på ugen!

DanmarkThe Cabin Project - Come Rain (Alternative)
vancairo | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:33

StorbritanienThe Kooks - Forgive & Forget (Alternative)
Martin_fra_Hitlisterne | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:33

DanmarkPowerSolo - Sloppy Bird Boogie (Alternative)
vancairo | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:33

USASpoon - Do You (Alternative)
Martin_fra_Hitlisterne | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:32

DanmarkThe White Album - Another (Alternative)
vancairo | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:32

Zone 9 And Pavarotti - La Donna È Mobile (Falko Nistolik Mix)
(Dance/Electronica/House)

Philip | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:32

Så har man hørt det med, men det måtte jo komme. Pavarotti tilsat technobeats.

Selv kender jeg mest nummeret i en dansk version hvor der blev sunget "Jordbær med fløde på - det kan vi alle få - Det var det første vers - Nu kommer andet vers" ... og så fortsætter det med samme linjer, bare hvor "første" udskiftes med "andet", og "andet" med "tredje" osv.

 

Det bliver dog lidt tamt når det bare er lidt beats foran og lidt efter, og så er det helt slut. Men det kunne da godt have potentiale hvis der blev gjort lidt mere ud af det.

Palle1983 | Man. 11. august 2014 kl. 12:52

Jeg kender den så bedst i Dirchs Versison fra Onkel Bill fra New York

Per Vers - Dum Danmark
(Urban)

vancairo | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:31

Der er ikke mange der tør at kritiserer Per Vers indenfor det danske Hiphop- og Rap-miljø og det er mest af alt fordi man ikke bliver meget mere "real" end ham - når det gælder den danske scene.

Det er så til gengæld også ualimndeligt svært at finde et egentligt hit fra rapperen og selv her på ChartBase har det mest af alt været hans musikvideoer der indtog de store hitlisteplaceringer.

Netop en musikvideo manglede senest da nummeret "Big Bang" udkom - her var det en live-optræden der gjorde det ud for videoen, da det var "sjovere at lave det uden playback osv.".

Det var også ganske fedt, men undertegnede skal da indrømme at han irritabelt tænkte "Sjovt ja, men også billigere - og så hopper du med på piratkopiering-panikken, lille Per!".

Men på det nye udspil "Dum" er der heldigvis lavet musikvideo og uden at ramme de højder Per Vers før har gjort på den visuelle side, så er det en OK fed video.

Nummeret har heller ikke her noget egentligt hitpotentiale, men som altid med Per Vers, så er det lyrikken - fortællingen der trækker.

"Dum" som passer perfekt med skolestarten er et lille ironisk blik på karakterræset, eller måske mere på selve bedømmelserne af eleverne og grundlaget for dette og dermed den ensartethed som det i bund og grund munder ud i.

"Dum" er klart et lyt værd, men som sagt næppe et nummer der vil pryde hitlisterne i særlig grad.

GOH Vs. Sugarstarr Ft. Redman & Method Man - I Used To Be
(Dance/Electronica/House)

partyfever | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:30

Man sidder på en club med en stærk whisky i hånden og Dj´en spiller et sæt Lounge house, lige før man falder i søvn af ren kedsomhed. Men så kommer der lige det der ene nummer hvor man bliver blæst bag over.

GOH Vs. Sugarstarr Feat. Redman & Method Man står bag min nye ynglings sang, nemlig "I Used To Be", som er en skøn blanding af rap, house og lækker kvindelig vokal.

Redman og Method man var i 90´erne store hip hop stjerner, men her i 00´erne er det ikke blevet til de store hits, for Redman´s vedkommende r hans største bedrift "Strip" sammen med Christina Aguilera mens Method Man havde et enkelt hit sammen med Mary J. Blige.

Her på "I Used To Be" gør de det vanvittigt godt sammen med producer duoen GOH, jeg synes virkelig at det her udspil rammer plet rent genre mæssigt og det kan og SKAL blive et af de helt store hits her i sensommeren.

Jack And Jack - Wild Life USA
(Urban)

vancairo | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:30

De to 17 årige gutter Jack Gilinsky og Jack Johnson er nyeste skud på stammen over "Sociel Media Stars" som er dem som er ved at overtage hvor reality- og talentstjerne slap - eller er ved at slippe.

De er blevet kendt via Vine, og ja - så skal der naturligvis tjenes penge - masser af penge!

En af måderne er at udgive numre på Itunes, som deres mange fans så stormer ud og køber.

Det er sjældent hverken hits, eller bare talentfulde udspil, men bare en nem måde at tjene nogle hurtige penge på.

Vi ser det også herhjemme hvor flere bloggere ikke bare tjener godt med penge på masser af (skjult) reklame, men også forsøger sig med musik.

Som Jack And Jack har de to drenge så udsendt "Wild Life" her, som absolut ikke byder på noget nyt (bortset fra noget virkeligt dårligt lyrik).

Nummeret bruger de sædvanlige Rap-samples og deres sang og rap overdøves lidt af at deres vocaler er helt igennem pubertetsagtige og man er ikke i tvivl om at deres stemmer er ved at gå i overgang.

Men det er det fremragende ved at have de unge piger som fans. Synes de man er sød, hot og de har et crush på én, ja så er det et hit i deres ører uanset hvor crappy det lyder.

Det nye er så at man ikke behøver at lave en god production eller at have talent. For man er ikke længere afhængig af hverken pladekontrakt, radio- eller video-play. Bare man har Facebook, Twitter, Youtube eller lignende så kan man opbygge sin egen store fanskare som man kan nå på få sekunder og få til at købe ens produkter.

Musikalskt er det naturligvis en tilbagegang, men heldigvis kan gode musikere også bruge dette.

Det er ikke gode musikere eller bare god musik her - men det er en NewEntry på ugens Denmark Fair-50:-)

Ugens HitPick

Saint Motel - My Type USA
(Alternative)

vancairo | Mandag den 11. august 2014 kl. 05:25

Vi fortsætter vores sommer-sellout og er endnu engang faldet for et amerikansk HitPick på ChartBase.

Denne gang er valget faldet på kvartetten Saint Motel der har fem år på bagen som band og så deres udspil "My Type".

Det er et forrygende mix af Indie, Pop, en smule Rock og så ellers overdrysset med trompeter og herefter tilsat koklokke!?!

Det er lige dele smagsdommer-lækkerbisken og mainstream-sing-a-long-hit og så er 80'er-inspirationen ikke til at tage fejl af!

De fire musikere tager sig også selv af deres musikvideoer og det er de lykkedes rigtigt godt med i dette tilfælde.

Alt i alt er "My Type" fra Saint Motel så fed, at vi blev nødt til at overgive os til endnu et amerikansk HitPick.

Snup et lyt folkens!

Vælg en uge
Januar01020304
Februar05060708
Marts0910111213
April14151617
Maj18192021
Juni2223242526
Juli27282930
August31323334
September3536373839
Oktober40414243
November4445464748
December49505152

Vælg et år:

2007   2008   2009  

2010   2011   2012  

2013   2014   2015  

2016   2017   2018  

2019   2020   2021  

2022   2023   2024  

2025   2026