Hittips

IV & YOULÏ - Catch Me!
(Synthpop)

Philip | Søndag den 11. december 2016 kl. 04:24

Havde jeg ikke vidst bedre, havde jeg troet at vi var et smut på den anden side af Atlanterhavet med den meget 80´er-agtige poplyd, men Ív er bosat i Marosvásárhely, der er en by med ca. 150.000 indbyggere, og som ligger i Transsylvanien i Rumænien.

Det er imidlertid et ungarsk pladeselskab der lancerer deres musik, og umiddelbart ser det da også ud til at gruppens medlemmer tilhører det ungarske mindretal i Rumænien, ligesom det har været tilfældet for flere andre kunstnere vi har set her på siden gennem årene. Inna er også rumænskungarer.

Den fem mand store gruppe har sprøjtet musik ud de sidste par år, og "Catch Me!" er således deres seneste udspil.

Thomas Jack & Jasmine Thompson - Rise Up
(Dance/Electronica/House)

vancairo | Lørdag den 10. december 2016 kl. 06:16

"Rise Up" er ny på plads 69. af ugens CB Dancefloor - og det er velfortjent!

Nummeret har overraskende nok nogle måneder på bagen og er med den engelske sangerinde Jasmine Thompson der efterhånden har lagt vocal til en god bunke Dancehits.

Manden bag er australske Thomas Jack der til dato ikke er videre kendt mainstream.

Han remixede "Gold" fra Gabriel Rios (Uundgåelig 2014) og denne og singlen "Rivers fra 2015 blev begge mindre hits.

Men faktisk kaldes han skaberen af Tropical House - genren der har megahittet de seneste par år og stadigvæk terroriserer hitlisterne.

Det var ham der startede med genren og iøvrigt fik Kygo på stort pladeselskab og dermed fik gang i bølgen.

Selv er han træt af Tropical House nu, men hans pladeselskab vil gerne have en bunke hits fra ham også.

Det burde "Rise Up" her også være blevet for længst, for hold da kæft hvor er det fedt!

Funk og fløjtespil er overskrifterne - og hos undertegnede går det rent ind!

Om det er et hit der langsomt "rejser sig" eller det bare nøjes med at blive et mindre clubhit må tiden vise! 

C-BooL Ft. Giang Pham - Magic Symphony
(Dance/Electronica/House)

Philip | Onsdag den 07. december 2016 kl. 05:04

Polske C-BooL, hvis borgerlige navn er Grzegorz Cebula havde et par mindre hits, der boblede under Hitsurf Chart i 2005 med "Trebles" og "House Baby", men på min egen hitliste er det kun "Never Go Away", der var et hit for nylig, der har været med.

I sine unge dage var hans foretrukne genre italodisco, men i 1992 gled hans smag mere over i anden elektronisk musik, efter han blev introduceret for det som i folkemunde blev kaldt "techno" (og som i mainstreamfolkets øjne omfattede alt lige fra house og trance til eurodance).

Nu er opfølgeren klar, og her har han Giang Pham med som sangerinde. Det er ikke et navn jeg kender, men det ser for mig thailandsk ud.

Musikken er ikke fuldt så dancepræget som "Never Go Away".

David Bisbal - Antes Que No
(Pop)

Philip | Tirsdag den 06. december 2016 kl. 02:41

Spanske David Bisbal har en pæn hitrække bag sig, og han er blandt de kunstnere der var placeret på den allerførste udgave af Chartbase-listen (nuværende ChartBase Top-100) den 6. september 2007.

Hvor "Silencio" fra 2007 var ren italopop, er "Antes Que No" en pæn blanding af italopop, indie og dance.

Alan Walker Ft. Noonie Bao - Alone
(Dance/Electronica/House)

Philip | Mandag den 05. december 2016 kl. 00:30

Belært af miseren med "Sky High" - eller "Vision" som den faktisk hed, og som slet ikke var med Alan Walker, var jeg dybt skeptisk da jeg faldt over "Alone" på YouTube i weekenden.

Men udover at den gik ind på brugerlisten i weekenden, så er internettet noget mere klar i spyttet omkring dette nummer.

Og så har han fornyet sig lidt denne gang. Man kan stadig genkende synthbeatet, men det er alligevel noget forskelligt fra det der gjorde sig gældende i "Faded", og som flere andre kunstnere har efterlignet siden. Samtidig er Noonie Baos vokal fremragende, og det samme gælder melodien.

Noah Cyrus Ft. Labrinth - Make Me (Cry)
(Pop)

vancairo | Mandag den 05. december 2016 kl. 00:30

Det giver sig selv, at når lillesøster Noah Cyrus udgiver musik, så bliver det et hit uanset hvordan det lyder.

I dag er navnet vigtigere end musikken - langt mere end tidligere.

Når der så oven i købet er tale om en kun 16 årig pige, som rammer målgruppen på tweens og teens perfekt, ja så er det nærmest umuligt ikke at forestille succes.

Herhjemme starter det også rigtigt godt ud - ikke mindst via streaming hvor især de yngste tvangsfodres med musik fra de mest IN, stjerner.

Det mere overraskende er vel at en station som P3 hopper med på bølgen og gør singleudspillet "Make Me (Cry)" til Uundgåelig.

P3 går ikke af vejen for at hejse flaget for deres musikalske integritet og deres sædvanlige smagsdommer-favoritter, men det seneste års tid at vist en anden side af kanalen - en nærmest desperat jagt på Spotify-målgruppen.

De er begyndt i overvældende grad af gøre kommercielt "sikre" hits til P3´s Uundgåelige og i nærmest kvalmende grad, kommercielt sikre hits fra teenagere!

Det bliver til nogle morsomme playlister hvor Spotify-lister mixes med Gaffa, men så udelader alt det imellem, som henvises til f.eks P4.

Hvis man ikke er tween eller teen skal man heller ikke læse begrundelserne for valget til Uundgåelig. De giver ikke vanvittigt meget mening, hvis man kender bareen smule til musikbranchen.

Eksempelvis kan der i forklaringen til "Make Me (Cry)" se en sammenligning mellem Jackson 5, Gallagher-brødrene fra Oasis og Kings Of Leon ....!

Altså at "den samme familie avler adskillige musikalske superstjerner".

Her henvises der til faderen Billy Ray Cyrus og naturligvis storesøsteren Mily Cyrus.

Man kunne i samme åndedrag også refererer til at alle tre er skuespillere, Disney Kanal-skuespillere, eller at Billy Ray Cyrus eftersigende var stripper og at datteren Miley Cyrus også har været mere end almindeligt glad for at vise sig nøgen.

Men nej - sammenhængen er simpelthen at OneHitWonderet ("Achy Breaky Heart") Billy Rae Cyrus og de to døtre er "musikalske superstjerner". Her heller ikke et ord om at Miley Cyrus seneste mange eksperimentale udspil er super floppet.

Nej - for det ville ikke just underbygge valget af en debutsingle fra en ny "musikalsk superstjerne".

Nummeret "Make Me (Cry)" er intet nyskabende, eller anderledes end det vi hører fra mange teenstjerner p.t.

Hun ligner Miley og hun lyder som en blanding mellem Miley - og Lana Del Rey.

Ganske udemærket og ja det bliver et hit, fordi enhver teenage-blog og de store penge er bag det. At P3 så løber halsende efter gør det jo ikke dårligere, men gør i dette tilfælde næppe den store forskel.