Hittips

Hr. Troels Ft. Manos - Lambada
(Dance/Electronica/House)

Philip | Søndag den 09. februar 2020 kl. 02:08

I sommer tippede jeg Hr. Troels´ coverversion af Madonna-klassikeren "La Isla Bonita".

Også denne gang er det en gammel 80´er-klassiker han har kastet sig over.

Helt generelt synes jeg er der er alt for mange fantasiforladte coverversioner og samplinger ude at gå i disse år, men i det mindste giver det et stort grundlag for vores TimeMachine-liste, omend jeg blev træt af "Don´t Go" til sidst.

"Lambada" er imidlertid en af de bedre coverversioner, hvis man spørger mig. De har taget hele melodien og nærmest skabt et nyt potentielt publikum til den.  Originalversionen var fremme i efteråret 1989 og blev et megahit. Det skete samtidig med at den nye house og dance for alvor fik fodfæste på hitlisterne i Europa.

Og nu, godt 30 år efter, er der så kommet denne dancecover på nummeret.

Santamaria - Eu Fui Eu
(Dance/Electronica/House)

Philip | Lørdag den 08. februar 2020 kl. 01:22

Santamaria er et nyt navn for mig, men faktisk blev den portugisiske gruppe dannet allerede i 1997, og på Wikipedia angives deres inspirationskilder som Ace of Base og Corona (dem med "Rhythm of the Night").

"Eu Fui Eu" lyder dog mere som grandprixmusik som det har lydt de sidste 10-15 år, hvor dancepop har fået en del mere plads.

Lucy Spraggan - I´m Gonna Be (500 Miles)
(Singer/Songwriter)

vancairo | Fredag den 07. februar 2020 kl. 01:08

Det  er en sejlivet skrøne af X-Factor/talentshows-deltagere/vindere ikke hitter efter programrækken er slut. Forskellen er nok nærmere størrelsen af succesen, på den som showet mere eller mindre løgnagtigt lægger op til og så den rigtige verden.

Hvis hver vinder blev "en ny verdensstjerne", så ville de mange nationale vindere hvert eneste år, hurtigt være i flertal i forhold til resten af verdens kunstnere:-)

Forskellen på pågældende land og musikbranchens størrelse og indspisthed er derimod nok det mest udslagsgivende.

Herhjemme er de største talentshows-succeser vel nok tilbage fra Popstars-tiden, hvor det var branchefolk der stod for udvælgelsen og at premien var bare det meste brugbar for en videre karriere.

Både Julie og Maria Lucia er stadigvæk store etablerede navne herhjemme, på hver deres front.

I UK er Lucy Spraggan én af dem der stadigvæk har succes.

Hele fem albums med peak mellem plads 22. og 7. i UK er det blevet til, hvilket er ret godt. 

Singlehittene er der blevet et par mindre stykker af, men hendes Singer-Songwriter-genre har de seneste år ikke haft en chance med streamingens indtog. 

Nu er hun ude med en coverversion for en gangs skyld. "I´m Gonna Be (500 Miles)" af skotske The Proclaimers.

De to ranglede rødhårede bebrillede skotske knapt så fotogene tvillinger Charlie og Craig Reid fik sig noget af et megahit med nummeret i 1993 efter det havde medvirket i en film.

Originalt blev det et mindre hit i UK i 1988 da det blev udgivet, men først senere er det blevet til den utrolige klassiker det er i dag.

Det er måske nok en skrøne af X-Factor-deltagere ikke hitter efter showet er slut, men Lucy Spraggan var faktisk ved at få spændt ben af showets producere.

Hun havde nemlig selv-udgivet sit debutalbum og single inden showet. Da hun ved audition fremførte et af sine egne numre, bragede dette ind på hitlisten, men blev på opfordring fra X-Factor UK fjernet halvt igennem ugen og endte med "kun" at gå Nr 11. i UK.

En helt vanvittig situation at et talentshow der skal finde en ny musik- og hitliste-stjerne, stopper en deltager i at blive - hitliste-stjerne.

Men siden har Spraggan som nævnt skabt sig en fin karriere alligevel.

Hendes nye version af det skotske hit, er noget mere afdæmpet og mindre bombastisk end originalen. En flot og nyskabende version, der sagtens burde kunne blive et pænt airplayhit hvor end det måtte få chancen for det.

Snup en lytter!

Graig Gala - Rhythm Is A Dancer 2K20
(Dance/Electronica/House)

vancairo | Torsdag den 06. februar 2020 kl. 01:56

"Rhythm Is A Dancer" fra Snap! har ca. 91 uger på vores CB TimeMachine (top-30) igennem tiden.

Det skyldes for det første at vi (ikke mindst undertegnede) her på sitet har en forkærlighed og dermed fokus på nummeret. MINDST ni gange er et nummer tilføjet vores database, hvor "Rhythm Is A Dancer" er blevet lavet som cover eller samplet.

Men det skyldes også at eurodance-nummeret er fremragende på så mange parametre, at det er en klassiker og måske endda den største af dem alle inden for genren.

Det globale musikmarkeds ensrettethed og jagten på et hurtigt hit de senere år, har også gjort musikbranchen enormt uopfindsom. Derfor ses det igen og igen, at de samme hits laves i nye versioner eller samples.

Det bliver ualmindeligt kedeligt i lange løb og da jeg så at den fjerde version af Snap!-klassikeren, inden for meget kort tid, var klar, var jeg på kvalmegrænsen.

Men til min egen overraskelse blev jeg faktisk ramt i franske Graig Gala´s nye version.

Det er ikke just "at opfinde den dybe tallerken" og visse steder i nummeret, er man da heller ikke imponeret. Men synth-spillets fremhævelse og udforming her, gør at jeg synes det er ret fedt.

Den ukendte kvindelige vocalist sørger også for et lille twist, med en nærmest "indiansk" vocal visse steder.

Det bliver ikke et kæmpe hit igen. Det er der simpelthen for mange nye versioner ude til i disse år. Men når det nu skulle være med endnu-endnu-endnu en version, så er det et ret godt take.

Hawa Boussim - Dolada
(Dance/Electronica/House)

Philip | Onsdag den 05. februar 2020 kl. 01:11

Vi skal en tur til Burkina Faso, hvor Hawa Boussim som 14-årig tilbage i midten af 1980´erne begyndte som korsanger i en af de lokale baptistkirker.

Nu havde hun heldet med sig, da hun var i familie med Jean-Pierre Boussim, der var leder af en radiostation. Han kunne hjælpe til med at få hende frem i rampelyset, og i 2011 udgav hun sit første album, "Môbidoré".

I 2017 var hun på banen igen, og måske er "Dolada" en forsmag på et tredje album fra hendes side?

Maja Og De Sarte Sjæle - Den Eneste Goth I Vejle
(Pop)

vancairo | Tirsdag den 04. februar 2020 kl. 02:33

Finalisterne til Dansk Melodi Grand Prix 2020 er allerede udgivet og uploadet.

Håbet er sikkert at få numrene til at nå at synke ind hos befolkningen og måske oven i købet hitte, inden selve showet og afgørelsen.

Indtil videre er ingen af de 10 numre braget igennem på hitlisterne, men et par enkelte har da ramt download- og streaming-listerne i det små.

Flere tidligere X-Factor-deltagere er hævet ind som deltagere og så er der de sædvanlige ubeskrevne blade, men såmønd også nogle pænt store navne som Isam B og Sys Bjerre.

Et andet bidrag er fra Maja Og De Sarte Sjæle der havde et flot hit i 2015-2016 med "Uden Dig" der bla. gik Top-3 på CB Denmark-Danmark og scorede sig en 2. plads på Brugernes Top-50.

Trods gode udgivelser sidenhen er det utroligt nok ikke lykkedes at følge succesen op.

Nu gør de så forsøget ved årets DMGP med "Den Eneste Goth I Vejle".

Det er 80´er-Pop blandet med Punk - nogenlunde som titlen afslører.

Det kunne lyde som The Cure Ft. Sys Bjerre - hvis man kunne forestille sig det:-)

Et fremragende nummer, der burde kunne blive et hit på enhver radiostation der gav det chancen og såmænd også vinde DMGP.

Spørgsmålet er om det er "ungt nok" til at ramme så bredt, men et hit er det i hvert fald.

Og mens Sys Bjerre synger et engelsksproget bidrag, så har vi hende altså næsten også på dansk her i form af Maja Og De Sarte Sjæle.

Alle 10 DMGP-bidrag udgør testerne på denne uges udgave af CB Denmark-Danmark.

Antoine Cara & Zhiko - Believe
(Dance/Electronica/House)

Philip | Mandag den 03. februar 2020 kl. 00:39

Hvis ikke det allerede var lykkedes for Daft Punk i 1997, så lykkedes det i hvert fald for Cher at gøre vocoderen populær i 1998, da hun kom ud med sit megahit, "Believe".

Da jeg fulgte UK Top-40 på BBC Radio 1 på den tid, kun nummeret til at fremstå som den store redning. Netop dette nummer var nemlig skyld i at der i det mindste var en enkelt pop-årsliste hvor Celine Dions "My Heart Will Go On", min yndlingshademelodi det år, ikke blev nummer 1. I UK var det nemlig "Believe der fik tronen, mens Celine Dion måtte nøjes med 2.-plads.

Men det er også et af de numre der er alt for oplagte – og næsten for fantasiforladt – at indspille coverversioner af. Ikke at det er nogen dårlig version, men der skal alligevel meget til for at overgå Chers version fra sommeren 1998.