CB Denmark-Danmark Year-End Chart 2020

CB Denmark-Danmark Year-End Chart 2020

664 hits gik ind på listen.
12 hits gik Nr 1.
Med "Lie", "Scars" og "Share That Love" havde Lukas Graham hele tre Nr 1.-hits - ja tæller man P3´s Covid-19-nummer "Tættere End Vi Tror" med, er det fire.
"Solhverv" med Lord Siva, lå med 15 uger længst tid Nr 1. 
Det gav dog samlet kun en 4. plads - dog meget tæt på både 3. og 2. pladsen.
De indtages af "Nudes" fra Jada og "Ghost" fra Christopher.
Årets hit, nåede aldrig mere end en 2. plads på hitlisten, men fik til gengæld næsten et halvt år i Top-10.
"Burnout" fra Calby vinder klart foran den resterende og tætte Top-4.
 
Ved kåringerne har vi snydt lidt igen i år, så kvantiteten ikke overskygger kvaliteteten.
Så alle kunstnernes pointsumme er blevet divideret med deres antal entries på listen i årets løb. Dog divideres der med mindst "4" så OneHitWonders ikke får en fordel.
Dette gælder dog ikke i kategorien HIT-ALBUM/EP 2020.
 
Men vi starter med en "kvantitets-pris".
 
FLEST ENTRIES 2020:
Gilli - 24 (samme vinder som sidste år - dog med fem mindre entries i år).
Branco - 18 (også Nr 2. sidste år).
Benny Jamz - 14
Kesi - 11 (Nr 3. sidste år).
Tessa, IceKiid og Stepz (Nr 3 sidste år) havde hver 10 entries.

GENNEMBRUD/NYKOMMER 2020:
Jada (sidste år vandt hun diverse priser - i år har hun fortjent dem).
Calby
Lolo
Drew Sycamore
IceKiid

MANDLIGE SOLIST 2020:
Christopher (ligesom sidste år)
Calby
Lord Siva
Lolo
Kesi

KVINDELIGE SOLIST 2020:
Jada
Clara
Tessa
Drew Sycamore
Natasja

GRUPPE/DUO/ACT 2020:
Lukas Graham (for tredje år i træk)
Jung
Branco & Gilli
Specktors
Scarlet Pleasure

HIT-ALBUM/EP 2020:
Kesi - BO4L
Branco & Gilli - Euro Connection
Clara - Growing Up Sucks
Jung - Blitz
Specktors - 4 Life

HIT 2020:
Calby - Burnout
Christopher - Ghost
Jada - Nudes
Lord Siva - Solhverv
Christopher - Leap Of Faith 
 
Musik-året 2020 kom til at stå i skyggen af Covid-19-epidemien ligesom resten af vores liv gjorde.

Restriktionerne der var og fortsat ER nødvendige, for som det mindste at at holde virussen under kontrol, gjorde livet svært for musikerne.
Det betød at koncerter og turneer enten ikke kunne udføres, eller i bedste fald kun have meget få tilhørere. Ikke just noget der kunne økonomisk sammen for hverken kunstnerne eller de fødekæder som ernærer sig ved at hjælpe musikerne.
de fleste af landets, ja verdens erhverv var og er berørt at Covid-19-krisen i større eller mindre grad og diverse støtteordninger blev etableret for at holde os allesammen oven vande.
Vi har dog været yderst heldige hvad både det angår og det sociale sikkerhedsnet der stadig er - omend hullet.

Men kulturministeren var ikke hurtig nok med hjælpepakkerne til kulturen og blev lidt af et offentligt mobbeoffer (det var nogle måneder inden vi synes MeToo var vigtigt).
Hun kunne lide Absolut Music 2 -albummet og det var lige folkeligt nok til landets smagsdommer-elite - og vel nærmest hele landet istemte hånen.
At albummet fra 1993 bortset fra en række megahits også indeholder numre smagsdommerfavoritter som Peter Gabriel, R.E.M., U2, Lenny Kravitz og Jeff Healey Band blev glemt i det arrige had, der lå bag mobningen.

Selv højtindtjenende kunstnere med flere Nr 1.-hits og -albums bag sig var ramt hårdt på pengepungen. Ja selv kunstnere med internationale Nr 1.-hits var pludseligt på røven.
Nogle af de mere velstillede var bekymrede over deres ansatte og andre over dyre investeringer. Nogle få andre var pludseligt blevet virologer og frihedskæmpere - men de har vist allerede fået nok opmærksomhed.
Men kulturministeren fik lavet en kompensationsordning - ja faktisk flere. For de var aldrig helt perfekte og ramte aldrig alle. Nok mest af alt fordi branchen er præget af at indkomsten kan være yderst svingende og uforudsigelig. Men det var nu stadigvæk Kulturministerens skyld.

De mange år med opgang i indtjeningen fra salg og streaming af musik, vil nok fortsætte yderligere et par hak op i år.
Ikke blot var vi hjemsendt og isoleret nok mere klar til at lytte til musik end ellers.
Men folk havde også ondt at kunstnerne og kunne støtte dem på forskellige måder.
Ét par af dem gjorde vi som samfund. Vi sang nemlig med Philip Faber og danske klassikere fra tidligere år og årtier blev succesfulde igen og fandt et nyt publikum. Flere andre TV-programmer kastede sig også over at inviterer musikere ind og i det hele taget var der fyldt med dansk musik i TV i 2020.
Det stoppede dog ikke med vores licensbetalte TV´s hjælp til kunstnerne.
Den forhadte Kulturminister fik nemlig også DR´s licensbetalte radiokanaler til at skrue op for den danske musik. 80% af al musik spillet på DR radio skulle nu være dansk. Her måtte selv de hårdeste nationalister knibe sig i armen, for at se om de drømte.

Således skulle man tro at musikbranchen var taknemlig for at holde til i Danmark og for os borgere og musikelskere.
I stedet endte vi ud i en grotesk forestilling mellem KODA og Youtube, hvor KODA forlangede flere penge til danske kunstnere, end verdens andre kunstnere fik pr afspilning. Det endte med at 95% af al musik ikke kunne afspilles i Danmark.
Ligesom i hetzen imod Kulturministeren, var der heller ikke mange nuancer i denne sag - ja faktisk var der kun KODA´s sag, hvis man fulgte de danske medier.
Et utal af kunstnere og andre interessanter var chokerede over at "Youtube havde fjernet al dansk musik" fra tjenesten.
At det hverken var fjernet og at det ikke kun gjaldt dansk musik var ikke interessant. At Youtube kunne sagsøges HVIS musiken kunne tilgåes var også ligegyldigt.
Ca. 1 måned tog det inden musikken igen var tilgængelig. Youtube og KODA havde lavet en aftale.
Ingen måtte få at vide hvad aftalen indeholdt og om de danske kunstnere overhovedet havde fået noget ud af, at miste den vigtigste promotionplatform i en måned. 
Vi danskere der havde været gidsler i konflikten fortjente heller ikke et svar eller en forklaring.

Vaccinerne er nu så småt ved at blive uddelt og måske er der håb for fremtiden.
Der kommer dog nok til at gå halve til hele år, før vi nærmer os en normalitet. Og det afghænger endda fuldstændigt af at Covid-19-mutationer ikke omgår vaccinen og at det hele starter forfra.
Men trods kunstnernes mange kvaler - ja os allesammens kvaler, så er det intet i sammenlignet med de mange dødsofre epidemien har kostet.
Og selvom man ikke kan gå til - eller spille koncert, ja så er man stadig i live. Og det bør vi nok allesammen huske på, selv når vi bliver rigtigt presset.
Der skal først og fremmest reddes liv og hospitalsvæsnet skal holdes oven vande. Hvilket ikke går specielt godt for tiden, da økonomiske interesser for lang tid overskyggede forsigtighedsprincippet. 
Så det er ikke tiden foreløbigt, at begynde at presse på for koncerter og lignende - heller ikke selvom det er hamrende irriterende ikke at kunne nyde en god koncert, fra den ene eller den anden side af scenekanten.

Ja, alt var Covid-19 i 2020. Så der er slet ikke tid til de store forklaringer om at de kvindelige danske kunstnere mere end fordoblede deres hits på årets Top-100 fra 2019 - dog godt hjulpet af Tessa´s 10 entries. Eller at "For Evigt" og "Love Someone" forlod listen, at auto-tune stadig fylder streaming-listerne eller at streaming stadig fylder for meget på de officielle hitlister.
Der er masser af succeser, problemer og historier der må spille andenviolin til den frygtelige coronavirus, der tager langt de fleste overskrifter når 2020 skal beskrives.

Lad os håbe at 2021 ikke blot bliver et fremragende musik-år men også ét hvor vi igen kan komme hinanden nærmere og hvor vi på et eller andet tidspunkt for mulighed for at nyde live-musikken igen.