Årslisten

Bedre end 2008

Sidste år beklagede jeg mig over at det gik ned ad bakke, og at der blev længere mellem de gode sange.
 
Så der skulle heller ikke så meget til for at 2009 kunne blive bedre end 2008. 2008 var simpelt hen en katastrofe.
 
Tilbagegangen fortsatte ind i 2009, og i foråret overvejede jeg helt at drosle listen ned til en måneds- eller 14-dages-liste.
 
I juni begyndte det så småt at vende, og 3 af sangene på top-5 er da også fra juni. Årets 1.-plads kom ind på listen den 12. juni, mens 3.- og 5.-pladsen kom ind på min liste fredag den 19. juni.
 
Sidste år skulle vi ned på 15.-plads for at finde en sang der kom ind efter 1. oktober. I år kan vi nøjes med at gå ned til 10.-pladsen hvor vi finder Banditos nummer "Rockin´ t The Disco", der kom ind fredag d. 30. oktober. Til gengæld er den og "When Love Takes Over" på 9.-pladsen også de eneste 2 numre i top-10, som kom ind på listen i sidste halvdel af året. David Guetta kom end den 3. juli og var allerede halvgammel på det tidspunkt.
 
Tæller man antal sange fra sidste halvdel af året på top-20, er tallet dog i 2008´s favør med 7 sange mod kun 6 i år.
 
1-cifrede antal uger på årslistens øverste placeringer = Godt musikår
Når jeg tæller på den måde, skyldes det at det giver et godt hint om hvor mange uger på listen der skal til for at have et stort hit hos mig. Eller: Hvor stor udskiftningen på listen har været året igennem.
 
Her er der f.eks. flere 1-cifrede ugetal blandt sangene på top-20 i år, end der var sidste år. 8 uger var tilsyneladende nok til en 10.-plads, dog hjulpet godt på vej af at de 3 af ugerne var på 6.-plads, og at samtlige uger var blandt de 10 øverste.
 
Der er da også stadig langt op til de glade år i 80´erne og 90´erne, hvor næsten hver uge bød på en ny 1.-plads. I dag har et stanrd-tophit 2-3 uger på 1.-plads, hvor 2 uger dengang var virkelig stort.
 
Ændret mediebillede
Men jeg tror lige så meget at det skyldes det ændrede mediebillede i dag sammenlignet med for 10-20 år siden.
Dengang var man tvunget til at høre alle skodsangene for at få lov til at høre sine favoritter. Og dermed var det også nemmere at udvide sin horisont.
I dag søger jeg bare på nettet efter det jeg på forhånd tror at jeg kan lide og glemmer alt det andet.
 
Radio er noget jeg hører når jeg er på arbejde, hvor den kører ud over allekaldeanlægget. Her står den på DAB-kanalen DR Hit.
Jeg oplever til min store glæde at de spiller flere dance-numre fra 90´erne, end de gjorde for bare 1 år siden, og at de hits de spiller fra 80´erne ligger tættere op ad det jeg hørte på dengang, end de 80´er-hits de spillede i radioen for 1-2 år siden.
 
Jeg tager det som et udtryk for at den generelle musiksmag i mainstream-Danmark igen er på rette vej set med mine øjne.
 
Genrer blandes - nye genrer kommer til?
Ligeledes ser jeg tendenser som minder mig om årene 1988-1989, hvor urban og dance blev blandet sammen. Specielt britisk urban har udmærket sig ved denne "chancetagning", men også en del danske artister er begyndt at følge trop.
 
Efterhånden er det kun amerikanerne og nogle få danskere der holder fast i den taberagtige gangsterkultur som vandt frem i hiphoppen i 90´erne, der bekræfter de ultrakonservative NEOCONs stereotype billede af at ikke-hvide mennesker er en flok vaneforbrydere, hvis eneste fuldtidsbeskæftigelse er deltagelse i diverse bandekrige.
 
Jeg ser frem mod den dag hvor "gangsta" igen er et taberudtryk.
 
UK på fremmarch
Top-5 består af 2 italienske, 1 tysk og 2 britiske sange. Tager vi resten af top-10, er Sverige, Holland og Frankrig også repræsenteret med én sang hver, mens Italien og Storbritannien har yderligere en sang hver.
Briterne har med andre ord vundet frem på min hitliste det sidste år.
 
Sidste år var der højst 1 britisk nummer på top-10. Her har jeg blot antaget at 1.-pladsen med Octave Kitten var britisk. Hvis ikke den er det, var top-10 helt blottet for britisk musik i 2008.
 
Det skal blive spændende om den svagt opadgående tendens fortsætter her i 2010, eller om vi igen ryger ned på 2008-niveau.